Ved Banen

Ved Banen               Historie               Kriterier               Malerier

At vælge – mine valg i forbindelse med serien “Ved Banen”

Som maler står man hele tiden overfor et valg: Man vælger at belyse noget og bliver samtidig nødt til at selektere noget fra. Derved står man konstant i et spændingsfelt: man må vælge at lade beskueren se med i det endelige valg som er det færdige maleri. Min selektionsproces er et produkt af mig, som postmoderne individ.

At skildre lyset og det du ikke kan se, men alligevel fornemme er for mig den stærkeste drivkraft for at male. At skildre det ikke-synlige så det bliver synligt men alligevel ikke bliver totalt blotlagt eller tilgængeligt er en udfording. Det er derfor jeg arbejder i “Neo-realisme”. Jeg har med Bane-billederne prøvet at indfange baggårds- og skyggemotiver midt inde i en stor dansk provinsby. Det har været sjovt at blande en form for romantisme med et industrielt forfald i en postmoderne og til tider mystisk udtryksform.